Beskrivelse
Dette er et brag af en ung, intens og moderne vintage port.
Den kan, hvis man er en barsk fyr m/k, drikkes allerede nu – dog med garanti for blå tænder.
Glem alt om, at vintage port absolut skal lagre 30 år, inden den kan drikkes; denne 2018er holder snildt et par årtier, men der er også en stor drikkeoplevelse i den allerede nu. Blot er vinen ikke moden nu.
2018 er en årgang, hvor frugten er tæt og balanceret, så for portvinsdrikkerne over 30 års alderen gør det nok ikke alverden, at vinen ikke først er fuldmoden om 40 år….
Denne portvinsbombe detonerer sin sort-violette frugt med aromaerne i retning af hyldebær, morbær og solbær med mørk chokolade og lidt skiffermineraler. Sødme, polerede tanniner og syre harmonerer fint allerede, og der er masser af substans til eventuel lagring.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.